Særligt for gymnasier og skoler

Som lærer har du mulighed for at tage dine elever med til foredrag i alle de byer hvor foredragene udbydes – se oversigt over alle steder.

Hvis ingen af de foredrag som du gerne vil tilbyde dine klasser udbydes nær din skole, kan du få foredragene som afholdes i Søauditorierne i Aarhus livestreamet direkte til dine klasser på din skole – se mere nedenfor.

Livestreaming af foredragene til din skole

Ligger jeres skole geografisk langt fra Aarhus, har I mulighed for at få livestreamet Offentlige foredrag i Naturvidenskab fra Søauditorierne i Universitetsparken i Aarhus til jeres skole. Eleverne kan stille spørgsmål til forelæseren under foredraget via sms og Twitter.
En del lærere har med deres elever haft gode oplevelser med livestreamingen. Se respons fra nogle af lærerne. De mødtes på skolen i et lokale med internetforbindelse, projektor og højttalere – og ofte med hjemmebagt kage og anden hygge.
Nogle steder har skolen også samtidig inviteret og åbnet dørene for byens borgere – herunder forældre – altså så skolen bliver "folkeuniversitet for en aften". Og nogle af disse steder har eleverne organiseret og solgt kaffe, kage mv. og ladet overskuddet gå til fx deres studieturskasse. 
Ønsker I også at få livestreamet foredragene til jeres skole, kontakt Jens Holbech.

Specielt for Søauditorierne i Aarhus

Mange lærere har stor glæde af at komme til Søauditorierne i Aarhus med deres klasser og opleve Offentlige foredrag i Naturvidenskab. Her har eleverne mulighed for at komme helt tæt på forskerne og høre dem fortælle om deres forskning og nyeste opdagelser og samtidig opleve stemningen med de mange hundrede fremmødte. Se oversigt over dette semesters foredrag.

Reservation 

Hvis du tilmelder dig 'Nyhedsbrev for gymnasielærer i sciencefag' eller 'Nyhedsbrev til lærere i grundskolen' vil du blive tippet i samme øjeblik du har mulighed for at reservere pladser til foredragene.
Når du tilmelder din klasse, så skriv gerne i tilmeldingsformularen hvilket gymnasium/skole I kommer fra, så vil vi gerne være behjælpelige med at eleverne kommer til at sidde samlet i auditoriet.

Inden foredraget: spisning ved Foredragsbuffeten 

Inden foredraget har I mulighed for at opleve den særlige stemning ved Foredragsbuffeten i Matematisk Kantine. Buffeten åbner kl. 17.30 og dørene åbner kl. 17.00. Det koster normalt 90 kr. og giver fri buffet. Der kan gives en særlig rabat for skoleklasser. Tilmeld jer og hør nærmere. For at være sikker på plads, reserver bord
Se ugens menu på matkant.dk/aftenmenu.php. (kan ses ca. en uge før foredraget finder sted)

Efter foredraget: faglig NatCafé 

Efter foredraget er der mulighed for at opleve den hyggelige stemning ved NatCaféen på vores videnskabshistoriske museum, Steno Museet, som ligger få minutters gang fra Søauditorierne. 
Aftenens foredragsholder går med over i caféen – så hvis der var et spørgsmål som eleverne ikke fik stillet, så har de chancen her.
Her vil en af museumsinspektørerne også kort fortælle om et af emnerne i museets udstilling som har relation til emnet for aftenens foredrag, og der vil være mulighed for at nyde en forfriskning i museets café.


Få nyt om Offentlige foredrag på

         

 

 

Foredragene skaber gode samtaleemner.
Gymnasieklasser nyder godt af foredragene – både i Aarhus og via livestream (fra foredraget 'Hvordan fungerer hjernen?' den 4. oktober 2016).
Foredragsholderne svarer på nogle af de spørgsmål de har modtaget via sms og twitter (fra foredraget 'Kom tætterere på stjernerne' den 25. oktober 2016).