Dybhavet – nyt fra en ukendt verden

Forelæser: professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og professor i biogeokemi Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, Syddansk Universitet og Tokyo University of Marine Science and Technology
Sprog: dansk
Entré: gratis

Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk. Og hør om bakterier i havbunden som har generationstider på tusinder af år og som er afgørende for livsforholdene på Jorden.

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' – efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand – der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.
Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er ”oaser” for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr – det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.

På ekspeditioner med skibe med lange bor, som kan bore ned i havbunden, studerer forskerne havbundens liv på store dybder.
For nogle år siden blev den første videnskabelige boreekspedition gennemført i danske farvande. Resultaterne fortalte om Østersøens klimaudvikling igennem de sidste 15.000 år og om de rige bakteriesamfund som har levet i havbunden siden istiden.  

Signaturbillede til foredraget 'Dybhavet – nyt fra en ukendt verden'. Den Japanske ubåd ’Shinkai 6500’ er her på vej ned i dybet under en ekspedition i det vestlige Stillehav ved Tongagraven, den 1.375 km lange dybgrav som strækker sig fra Samoa og sydpå med havdybder ned til 10.882 m. (Foto: Mr Nitta, Japan Agency for Marine-Earth Science and Technology, JAMSTEC) (Klik for større billede)

Et specialbygget undervandsinstrument, som er designet til at udforske de dybeste dele af verdenshavet, hentes her ombord på det danske forskningsskib Dana efter et testdyk på 600 meters dybde i Nuuk Fjord. (Foto: Rysgaard & Glud) (Klik for større billede)

Forskningsubåden ALVIN søsættes i den Californiske Golf med pilot og forskere om bord. (Foto: Bo Barker Jørgensen) (Klik for større billede)

En 10 meter lang borekerne er netop hentet op fra dybhavsbunden i Stillehavet. Borekernen indeholder eksplosionsfarlig gas-is og giftig svovlbrinte, så forskerne bruger ansigtsværn og gasmasker. (Foto: 'IODP Expedition 201 Science Team') (Klik for større billede)

Forskningsubåden JAGO i Sortehavet. Piloten og den ene af aftenens forelæsere, professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen, går om bord. (Foto: Karen Hissmann, JAGO Team) (Klik for større billede)