Smagen af øl

Forelæsere: brygmester Zoran Gojkovic og Erik Lund, Carlsberg Laboratorium
Sprog: dansk
Entré: 30 kr.

Hør professionelle brygmestre fortælle om gærens betydning for øllets aroma, om maltens indflydelse på farve, smag og smagsholdbarhed og om humlens rolle som smags- og aromagiver. Under foredraget får du serveret små smagsprøver på fem udvalgte øltyper.

Update: Foredragsholder Erik Lund har skriftligt besvaret de spørgsmål der blev stillet i løbet af aftenen.
Læs spørgsmål og svar.

Mennesket har kunnet brygge øl i næsten 10.000 år, fordi brygprocessen som udgangspunkt er en simpel og en helt naturlig proces som kombinerer spiring af byg – dvs. maltning – med gæring.

Selv om processen tilsyneladende er enkel, så er smagen af øl alligevel resultatet af en meget kompleks interaktion mellem de anvendte råmaterialer – primært de forskellige malt- og humletyper – samt valget af gær og den anvendte brygproces.
Der er identificeret over 700 forskellige aromakomponenter i øl, og der føjes jævnligt nye til listen.

I dette foredrag vil du høre om gærens betydning for øllets aroma og om maltens indflydelse på øllets farve, smag og smagsholdbarhed. Du får også indsigt i humlens rolle som smags- og aromagiver, og forelæserne vil også diskutere brygprocessens betydning og hvordan man laver alkoholfrit øl.

Under foredraget får du serveret små smagsprøver på fem udvalgte øltyper. Du smager dem én efter én efterhånden som de gennemgås i foredraget.

(Klik for større billede)

Ølbrygning er en avanceret bioteknologisk proces hvor brygmestre nøje afstemmer råvarerne og hvor mæskning, urtkogning og gæring overvåges og styres. Det kræver højteknologisk produktionsudstyr for præcis styring af de adskillelige parametre der er nødvendige for gentagen fremstilling af øl af høj kvalitet.

Ølbrygning er en avanceret bioteknologisk proces hvor brygmestre nøje afstemmer råvarerne og hvor mæskning, urtkogning og gæring overvåges og styres. Det kræver højteknologisk produktionsudstyr for præcis styring af de adskillelige parametre der er nødvendige for gentagen fremstilling af øl af høj kvalitet. (Klik for større billede)

Forskellige kornsorter som byg, hvede, rug og havre er råmaterialer til brygning af øl. Når du på øl-etiketten ser at øllen indeholder malt – som sammen med vand, humle og gær udgør de grundlæggende råvarer for ølbrygning – er det en betegnelse for spiret korn som er tørret.

Forskellige kornsorter som byg, hvede, rug og havre er råmaterialer til brygning af øl. Når du på øl-etiketten ser at øllen indeholder malt – som sammen med vand, humle og gær udgør de grundlæggende råvarer for ølbrygning – er det en betegnelse for spiret korn som er tørret. (Klik for større billede)