Hvorfor ældes vi?

Forelæsere: lektor i aldringens molekylærbiologi Tinna V. Stevnsner og lektor i biogerontologi Suresh Rattan, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Sprog: dansk og letforståeligt engelsk – alle illustrationer og tekster vil være på dansk
Entré: gratis

Giver den nyeste molekylære forskning i aldring os koden til et langt og sundt liv? Måske. Hør om de mekanismer, der bestemmer at vi ældes, hvorfor vi ældes forskelligt samt hvordan vi sikrer os en alderdom med god livskvalitet.

Vi ældes alle – det er en naturlig del af livet. Rynker og gråt hår er bare nogle af de mange tegn på aldringsprocessen. Forskningen har vist, at der ligger flere fælles mekanismer bag aldring, men det er bemærkelsesværdigt, hvor forskelligt alderen påvirker hvert enkelt individ. Nogle mennesker er både psykisk og fysisk friske til det sidste, mens andres vej mod livets ende præges af sygdom allerede tidligt i alderdommen.

Hvornår bliver vi ældre – biologisk set? Forskere forsøger at afdække de processer, der fører til at vi ældes – og hvorfor vi ældes forskelligt. Det sker på celleniveau, hvor forskerne studerer de molekylære mekanismer, som er fundamentet for liv og dermed også sygdom og aldring. Man kan for eksempel se at kromosomerne i gamle celler oftere mangler større eller mindre stykker af deres arvemateriale, DNA, når man sammenligner med kromosomerne i unge celler.

Kan den nyeste molekylære forskning i aldring give os koden til et langt og sundt liv? Hør hvorfor vi ældes og om de nyeste forskningsmetoder og resultater inden for den molekylære aldringsforskning.

Det er en erfaring at kost, fysisk aktivitet samt mental og psykisk engagement kan medvirke til, at vi holder os fit. Hør I foredraget om de molekylærbiologiske mekanismer bag. (Klik for større billede)

Maleriet 'The Fountain of Youth' ('Ungdommens kilde') viser en række ældre kvinder stige ned i bassinet; og når de kommer ud midt i bassinet, bliver de mirakuløst forynget. Interessant nok er der ikke nogen gamle mænd, der stiger ned i bassinet med ungdommens kilde.

Maleriet 'The Fountain of Youth' ('Ungdommens kilde') viser en række ældre kvinder stige ned i bassinet; og når de kommer ud midt i bassinet, bliver de mirakuløst forynget. Interessant nok er der ikke nogen gamle mænd, der stiger ned i bassinet med ungdommens kilde. (Klik for større billede)

Aldring kan observeres helt inde i de enkelte celler. Udover at cellerne ikke længere kan dele sig, når de bliver meget gamle, kan man også se forskel på unge og gamle celler, hvis man undersøger deres arvemateriale nærmere i mikroskop – altså hver celles 23 kromosompar. Man kan for eksempel se, at kromosomerne i gamle celler oftere mangler større eller mindre stykker af deres DNA, når man sammenligner med kromosomerne i unge celler.​

Aldring kan observeres helt inde i de enkelte celler. Udover at cellerne ikke længere kan dele sig, når de bliver meget gamle, kan man også se forskel på unge og gamle celler, hvis man undersøger deres arvemateriale nærmere i mikroskop – altså hver celles 23 kromosompar. Man kan for eksempel se, at kromosomerne i gamle celler oftere mangler større eller mindre stykker af deres DNA, når man sammenligner med kromosomerne i unge celler.​ (Klik for større billede)

Mange oplever en vis grad af hukommelsestab når de kommer højt op i alderen. Forskere undersøger hvorvidt et højt niveau af reaktive iltmolekyler i hjernen bidrager til såkaldte neurodegenerative lidelser, som Alzheimers.​

Mange oplever en vis grad af hukommelsestab når de kommer højt op i alderen. Forskere undersøger hvorvidt et højt niveau af reaktive iltmolekyler i hjernen bidrager til såkaldte neurodegenerative lidelser, som Alzheimers.​ (Klik for større billede)