Myrer

Foredrag ved seniorforsker i insekt- og planteøkologi Joachim Offenberg, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Myrerne opfandt landbruget længe før mennesket opstod. De organiserer sig som superorganismer og er på flere måder mere succesfulde end mennesket. Hør hvordan forskerne er begyndt at udnytte myrernes egenskaber til bl.a. biologisk bekæmpelse af skadedyr.

Er myrerne en større succes end menneskene? Måske. Det kommer an på hvordan man måler succes. Selv om de er små, vejer myrerne på kloden, samlet set, mere end hele menneskeheden.

Myrerne bruger samme strategier som os: de er organiserede i samfund med dronninger, slaver og statskup og de har "opfundet” landbruget. De holder husdyr og de kan regulere temperaturen i deres myretuer. Hør hvordan myrerne bruger disse strategier og hvordan de udviklede dem lang tid inden mennesket opstod. 

Myresamfundene er helt unikt organiserede som superorganismer hvor de enkelte myrer fungerer som en organismes celler. Blot kan cellerne, i modsætning til vores egne celler, bevæge sig uafhængigt af hinanden. Den organisering betyder at ”myrer” kan ændre form og kan være flere steder på samme tid. Forskellige kaster hos myrerne udgør superorganismens organer. Fx fungerer myrer, der kan sprænge sig selv i luften, som immunforsvar, dronningen fungerer som både det hunlige og hanlige kønsorgan og vævermyrer har udviklet deres helt egen form for ”bindevæv”.

Hør hvordan forskerne har haft held med at benytte myrer til at erstatte sprøjtegifte i frugtplantager. Du vil også – bogstaveligt talt – høre lyden af en myre-superorganisme og lyden af de kemiske stoffer myrerne bruger til at kommunikere med. 

PS: Vidste du for øvrigt at en lille dansk myre er blevet til en af verdens dyreste fødevarer? Under foredraget får du en lille smagsprøve!

Vævermyrer afsætter næringsholdige fækalieplettter når de lokkes op i bladene af fx kaffeplanter. (Foto: Kim Aaen, NatureEyes) (Klik for større billede)

Vævermyrer bruger hinanden til at bygge en bro fra blad til blad. Det er én af de fordele myrerne opnår, når de fungerer som en superorganisme. (Foto: Brian Rasmussen, Randers Regnskov)

Vævermyrer bruger hinanden til at bygge en bro fra blad til blad. Det er én af de fordele myrerne opnår, når de fungerer som en superorganisme. (Foto: Brian Rasmussen, Randers Regnskov) (Klik for større billede)

Vævermyrer samarbejder om at nedlægge et stort byttedyr. Via kommunikation med duftstoffer (feromoner) koordinerer myrerne deres angreb. Myrerne slår derefter byttet ihjel med myresyre fra deres giftkirtler. Samme gift bruger myrerne i små doser til at kurere hinanden med, hvis nogle individer er blevet inficeret med sygdomme. (Foto: Rasmus Lundegaard)

Vævermyrer samarbejder om at nedlægge et stort byttedyr. Via kommunikation med duftstoffer (feromoner) koordinerer myrerne deres angreb. Myrerne slår derefter byttet ihjel med myresyre fra deres giftkirtler. Samme gift bruger myrerne i små doser til at kurere hinanden med, hvis nogle individer er blevet inficeret med sygdomme. (Foto: Rasmus Lundegaard) (Klik for større billede)

Hos skovmyrerne er dronningen koloniens æglægningsorgan. Hun er både det hunlige og hanlige kønsorgan i superorganismen, fordi hun gemmer hanners sæd i årevis i en specialdesignet kirtel. (Foto: Jens Henrik Petersen)

Hos skovmyrerne er dronningen koloniens æglægningsorgan. Hun er både det hunlige og hanlige kønsorgan i superorganismen, fordi hun gemmer hanners sæd i årevis i en specialdesignet kirtel. (Foto: Jens Henrik Petersen) (Klik for større billede)

Skovmyrerne finder skadedyr på æbletræer og bærer dem hjem for at æde dem. Det er bæredygtig plantebeskyttelse uden sprøjtegifte, da larverne ellers æder kolossale mængder af frugttræernes knopper og dermed nedsætter mængden af frugt. (Foto: Jens Henrik Petersen)

Skovmyrerne finder skadedyr på æbletræer og bærer dem hjem for at æde dem. Det er bæredygtig plantebeskyttelse uden sprøjtegifte, da larverne ellers æder kolossale mængder af frugttræernes knopper og dermed nedsætter mængden af frugt. (Foto: Jens Henrik Petersen) (Klik for større billede)

En tue med skovmyrer indeholder typisk et par hundredetusinde myrer, som samlet set vejer et par kg. Forskerne arbejder med at flytte myrerne ind i frugtplantager, hvor de tester om myrerne kan kontrollere skadedyr og plantesygdomme. (Foto: Jesper Stern Nielsen)

En tue med skovmyrer indeholder typisk et par hundredetusinde myrer, som samlet set vejer et par kg. Forskerne arbejder med at flytte myrerne ind i frugtplantager, hvor de tester om myrerne kan kontrollere skadedyr og plantesygdomme. (Foto: Jesper Stern Nielsen) (Klik for større billede)

Skovmyrer patruljerer en æbleblomst inden den springer ud. (Foto: Jesper Stern Nielsen)

Skovmyrer patruljerer en æbleblomst inden den springer ud. (Foto: Jesper Stern Nielsen) (Klik for større billede)

Vævermyrer spiser insekter når de vandrer rundt træer og buskes kroner og afsætter samtidig en række fækalier der er fulde af næringsstoffer som planten kan optage og bruge direkte. (Foto: Kim Aaen, NatureEyes)

Vævermyrer spiser insekter når de vandrer rundt træer og buskes kroner og afsætter samtidig en række fækalier der er fulde af næringsstoffer som planten kan optage og bruge direkte. (Foto: Kim Aaen, NatureEyes) (Klik for større billede)