Jesper Eriksen

meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI
1/2
Meteorolog Jesper Eriksen på arbejde på DMI: en tidlig morgen efter en vagt på 16 timer :-)

Jesper Eriksen er World Meteorological Organization (WMO)-certificeret meteorolog og arbejder til dagligt på DMI hvor han blev ansat i 2004. Jesper har opfyldt WMO’s retningslinjer for en meteorologuddannelse ved både at have studeret fysik/geofysik på Københavns Universitet og samtlige meteorologifag samme sted. Derudover var han i et halvt år udvekslingsstuderende på University of Alaska Fairbanks.

Jesper gennemgik derefter ca. ½ års efteruddannelse internt på DMI samt to måneders jobtræning førend han kunne blive en del af DMI’s team af vagtgående meteorologer. Han har desuden 16 års undervisningserfaring i et praktisk orienteret meteorologikursus som DMI oprettede i samarbejde med KU i 2007.

Jesper er meget aktiv med at formidle til offentligheden. Han har fx været med i DR’s radioprogrammer ’Vildt Naturligt’ og ’Hjernekassen’. Og han har skrevet en del populærvidenskabelige artikler – fx til Dansk Meteorologisk Selskabs blad ’Vejret’ og til tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab – fx ’Tornadoer – lokale, voldsomme og uforudsigelige’, ’Varmerekorderne på toppen af Grønlands Indlandsis, summit’ og ’Drilske kulderekorder ’.

Jesper Buus Nielsen afholdt foredraget ‘Jagten på den perfekte vejrudsigt’ i forrårssemestret 2024 sammen med Eigil Kaas

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Aarhus Universitet bruger cookies til at udarbejde statistik og i forbindelse med annoncering og services fra sociale medier, som vi benytter. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere om cookies på au.dk, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.Læs mere.