Hvordan is og vand dannede Danmark

professor i geofysik David Lundbek Egholm, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet og lektor i geologi Nicolaj Krog Larsen, Institut for Geoscience og Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet

Istiderne har tydeligt præget landskabet i Danmark. Hør hvornår og hvordan de danske smeltevandssletter og morænelandskaber blev skabt – og hvordan istiderne stadig har indflydelse på landskabets udvikling i dag.   

Det danske landskab bærer tydeligt præg af at være dannet af is og vand: vi har alle bemærket smeltevandsletter og morænelandskaber samt store sten som blev medbragt af isen fra Norge eller Sverige under de seneste istider. Men hvornår og hvordan er det danske landskab blevet skabt – og hvad er forbindelsen til de skandinaviske bjerge? 

I første del af foredraget kan du høre om hvordan klima og pladetektonik over det meste af Jorden konkurrerer om bjergenes højde og form. Dernæst vil du høre om hvordan istiderne omformede bjergene i Norge og Sverige og frigjorde de materialer som senere endte med at udgøre det danske landskab. Hør endvidere om hvordan forskerne i et nyt laboratorium på Aarhus Universitet bruger kosmisk stråling og computersimuleringer til at afsløre hvordan Skandinaviens bjerge med høje flader og dybe fjorde har udviklet sig over millioner af år. 

I anden del af foredraget vil du se highlights fra den nyeste forskning i istidernes Danmark. Med nye digitale terrænkort løftes sløret for helt nye detaljer i istidslandskaberne fra forskellige dele af Danmark. Du vil også se eksempler på de enorme mængder ler og sand isen og vandet flyttede rundt på. Fx blev der alene i Vendsyssel under den seneste istid, Weichsel-istiden, hvert år aflejret ler og sand svarende til 200.000 lastvognlæs – og det stod på i 100.000 år.
Istiderne har også indflydelse på hvordan landskabet udvikler sig i dag idet eftervirkningerne fra isens tyngde stadig får det meste af Danmark til at hæve sig – og det er gode nyheder da havspejlet nu stiger som følge af global opvarmning.  

Signaturbillede til foredraget 'Hvordan is og vand dannede Danmark'. (Klik for større billede)

Sådan kan det have set ud mange steder i Danmark under istiden. Denne isfront, Perito Moreno Gletsjeren i Sydamerika, kan hjælpe os til at forstå hvilke istidsprocesser der skabte det danske landskab.

Sådan kan det have set ud mange steder i Danmark under istiden. Denne isfront, Perito Moreno Gletsjeren i Sydamerika, kan hjælpe os til at forstå hvilke istidsprocesser der skabte det danske landskab. (Klik for større billede)

Udsnit af det ikoniske landskab omkring gletsjernes hovedopholdslinje i Jylland. Nye landkort med detaljerede terrænhøjder viser præcist hvor isranden stod under den sidste istids maksimale udbredelse.

Udsnit af det ikoniske landskab omkring gletsjernes hovedopholdslinje i Jylland. Nye landkort med detaljerede terrænhøjder viser præcist hvor isranden stod under den sidste istids maksimale udbredelse. (Klik for større billede)

De norske fjelde blev delvist nedbrudt under istiderne, og en del af fjeldene endte i Danmark som sten, grus og sand. Istidernes evne til at nedbryde fjeldene varierede meget fra sted til sted. Ved Aarhus Universitet bruger forskerne grundstof-isotoper skabt af kosmisk stråling til at forstå bjerglandskabets dannelse. På billedet er ph.d.-studerende Jane Lund Andersen i gang med at save en stenprøve ud af fjeldet.

De norske fjelde blev delvist nedbrudt under istiderne, og en del af fjeldene endte i Danmark som sten, grus og sand. Istidernes evne til at nedbryde fjeldene varierede meget fra sted til sted. Ved Aarhus Universitet bruger forskerne grundstof-isotoper skabt af kosmisk stråling til at forstå bjerglandskabets dannelse. På billedet er ph.d.-studerende Jane Lund Andersen i gang med at save en stenprøve ud af fjeldet. (Klik for større billede)

Under den sidste istid blev det imponerende landskab ved Møns Klint skabt ved at store flager af kalk blev skubbet op foran den fremrykkende isfront.

Under den sidste istid blev det imponerende landskab ved Møns Klint skabt ved at store flager af kalk blev skubbet op foran den fremrykkende isfront. (Klik for større billede)