På rumkrydstogt ud i Solsystemet

professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Vi drager på et rumkrydstogt og oplever en række fascinerende naturscenerier i Solsystemet. Vi besøger planeter, deres måner og småplaneter, asteroider og kometer hvor betagende billeder og målinger afslører verdener som er meget forskellige fra Jordens.  

I foredraget tager vi på et enestående rumkrydstogt til en række fascinerende og smukke naturscenerier i Solsystemet. På en tænkt rejse fra Jorden besøger vi en række af planeterne, deres måner og småplaneter, asteroider og kometer. Og ved hjælp af billeder og målinger, foretaget af en lang serie af rumsonder, vil vi se nærmere på verdener som er meget forskellige fra vores egen planet, Jorden. 

De sidste års forskning har åbenbaret nye egenskaber ved Solsystemet – det har vist sig at Solsystemet har en langt større diversitet og mangfoldighed af fænomener end man forestillede sig var muligt. 

Vi begynder turen med at besøge overfladerne på Venus og Mars hvor vi skal besøge lavasletter, store isgletsjere og enorme kløfter. Vi fortsætter ud i Solsystemet og ser på Jupiter og dens måner med kæmpevulkaner og dybe have under tykke iskapper. Ved Saturn ser vi på dens enorme ringsystem og besøger dens måne, Titans, kolde overflade inden vi bevæger os ud i det frosne, ydre Solsystem hvor vi skal se på ismåner, dværgplaneten Pluto, og den fjerne iskolde Ultima Thule. 

Alle objekters bevægelser i Solsystemet – både planeters, måners og rumsonders – kan beskrives ud fra kendskab til tyngdekraften, raketligningen og viden om positionerne af objekterne i forhold til hinanden. I 1687 beskrev Isaac Newton tyngdekraften matematisk og formulerede i værket Principia bevægelsen af objekter under påvirkningen af tyngdekraften. Det er i dette værk at tyngdekraften formuleres som en universel kraft der virker mellem alle objekter som har en masse. I foredraget vil vi også se på hvordan planeters, måners og rumsonders baner afhænger af tyngdekraften og hvordan man præcist kan beregne hvilken bane en rumsonde vil følge på sin rejse rundt i Solsystemet. 

Foredraget bliver illustreret med et væld af betagende billeder fra NASA og ESA's rummissioner.  

Signaturbillede til foredraget 'På rumkrydstogt ud i Solsystemet'. Det blå vulkanudbrud på Jupiters måne Io sender svovlholdigt lava et par hundrede kilometer op over Ios overflade. Det indre af Io er smeltet på grund af de kraftige tidevandskræfter fra Jupiters enorme tyngdefelt. Det skaber kontinuerlige vulkanudbrud og åbne søer med smeltet lava. (Foto: NASA) (Klik for større billede)

Solsystemets næststørste planet, Saturn, har et imponerende ringsystem. Under foredraget vil du høre at ringsystemet løbende forandrer sig og hvordan det er dannet og opløses – ringene påvirkes blandt andet af tyngdekraften fra Saturns mange måner. (Foto: NASA)

Solsystemets næststørste planet, Saturn, har et imponerende ringsystem. Under foredraget vil du høre at ringsystemet løbende forandrer sig og hvordan det er dannet og opløses – ringene påvirkes blandt andet af tyngdekraften fra Saturns mange måner. (Foto: NASA) (Klik for større billede)

Ligesom her på Jorden er der også nordlys på Saturn. Nordlyset stammer fra partikler fra Solen som påvirkes af Saturns magnetfelt og påvirker gasserne i Saturns atmosfære og får dem til at lyse op. Det er andre gasser end dem vi har i Jordens atmosfære og Saturns nordlys lyser dermed også i andre farver end de nordlys vi kender her fra Jorden. (Foto: NASA)

Ligesom her på Jorden er der også nordlys på Saturn. Nordlyset stammer fra partikler fra Solen som påvirkes af Saturns magnetfelt og påvirker gasserne i Saturns atmosfære og får dem til at lyse op. Det er andre gasser end dem vi har i Jordens atmosfære og Saturns nordlys lyser dermed også i andre farver end de nordlys vi kender her fra Jorden. (Foto: NASA) (Klik for større billede)

Du kommer til at høre om Mars’ udvikling gennem tiderne. Fx at for 3,9 mia. år siden var ca. halvdelen af Mars’ overflade dækket af vand. Siden ændrede klimaet sig – det blev koldere: og i dag finder vi store isglejsere på Mars’ nord- og sydpoler. Her ses et foto af is i bunden af et krater på Mars. (Foto: ESA)

Du kommer til at høre om Mars’ udvikling gennem tiderne. Fx at for 3,9 mia. år siden var ca. halvdelen af Mars’ overflade dækket af vand. Siden ændrede klimaet sig – det blev koldere: og i dag finder vi store isglejsere på Mars’ nord- og sydpoler. Her ses et foto af is i bunden af et krater på Mars. (Foto: ESA) (Klik for større billede)

Den 1. januar 2019 passerede NASA’s rumfartøj New Horizons det fjerne isdækkede objekt Ultima Thule som ligger langt uden for Plutos bane i den kolde og mørke del af Solsystemet. Ultima Thule blev dannet i Solsystemets barndom for mere end 4 milliarder år siden og består af to ”snebolde” som har en diameter på hhv. 14 km og 19 km – objektet har derfor fået kælenavnet ”snemanden”. (Foto: NASA)

Den 1. januar 2019 passerede NASA’s rumfartøj New Horizons det fjerne isdækkede objekt Ultima Thule som ligger langt uden for Plutos bane i den kolde og mørke del af Solsystemet. Ultima Thule blev dannet i Solsystemets barndom for mere end 4 milliarder år siden og består af to ”snebolde” som har en diameter på hhv. 14 km og 19 km – objektet har derfor fået kælenavnet ”snemanden”. (Foto: NASA) (Klik for større billede)