Snedige bakterier

lektor i mikrobiologi Rikke Louise Meyer, Interdisciplinary Nanoscience Center, iNANO, Aarhus Universitet og professor i mikrobiologi, Lars Peter Nielsen, Center for Elektromikrobiologi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Bakterier er ikke bare små encellede kræ. De danner organiserede samfund med avancerede arbejdsfordelinger, konkurrence, krig, alliancer, elektriske ledningsnet og massekommunikation. Hør om gode og onde biofilm samt besynderlige elektriske bakterier.

Forelæserne har svaret skriftligt på de spørgsmål som publikum stillede dem på foredragsaftenen den 22. oktober 2019 – herunder også de spørgsmål som der ikke var tid til at besvare fra scenen.
Læs alle 190 spørgsmål og svar

Bakteriers beskedne størrelse gør at de fleste mennesker nok tænker på dem som simple, encellede organismer. Men på samme måde som vi mennesker indgår i fællesskaber, der er afgørende for vores overlevelse som individer, gør bakterierne det også. For kigger man nærmere på disse mikroorganismers liv, åbner der sig en verden hvor millioner af bakterier lever i organiserede samfund med arbejdsfordeling, konkurrence, krig, og alliancer.

Mange bakterier har også vist sig at have avancerede elektriske forbindelser mellem hinanden og omgivelserne. De absolut største elektriske bakterier er de flercellede kabelbakterier der ved hjælp af indre elektriske ledninger forbinder processer over flere centimeters afstand. Kabelbakterierne blev først opdaget for få år siden i Aarhus Bugt af forskere fra Aarhus Universitet under stor international opmærksomhed. Siden har forskere verden over fundet kabelbakterier på bunden af søer, floder og have overalt på Jorden. Bakterierne findes sågar også i grundvand hvorfra deres elektriske signaler kan afsløre hvor forureninger ligger begravet.

Hør om de problemer som bakterier skaber for læger og patienter når det er nødvendigt for os at få indopereret implantater – fx tænder, knæ eller hofter. Bakterier er nemlig i stand til at hæfte sig fast til implantaternes overflader i vores kroppe, hvor de bygger et samfund som skaber og lever under en beskyttende kappe hvor vores immunforsvar ikke kan nå dem og hvor deres tolerance for antibiotika når uanede højder. Hør også om hvordan forskerne nu bruger nanoteknologi til at slå infektioner omkring implantater ned, og om hvordan elektriske bakterier viser helt nye måder at leve på ved at sende en elektrisk strøm fra den ene til den anden ende af bakterien.

Foredraget viser ny viden om hvor snedigt bakterier formår at indrette sig med hinanden og hvordan det ændrer vores forståelse af naturen og muligheder for at kontrollere og anvende bakterier.

Signaturbillede til foredraget 'Snedige bakterier'. (Klik for større billede)

Bakterien Staphylococcus aureus har et særligt trick i ærmet når den danner biofilm: Cellerne (blå) udskiller et protein som får blodet til at koagulere, og cellerne sidder beskyttet i et netværk af fibrin (rødt). (Foto: Natalia Zobel og Rikke Meyer)

Bakterien Staphylococcus aureus har et særligt trick i ærmet når den danner biofilm: Cellerne (blå) udskiller et protein som får blodet til at koagulere, og cellerne sidder beskyttet i et netværk af fibrin (rødt). (Foto: Natalia Zobel og Rikke Meyer) (Klik for større billede)

Kabelbakterier, der på dette billede rent teknisk er malet blå, lever ved at sende en elektrisk strøm gennem cellerne. En sådan elektrisk levevis var fuldstændig ukendt før 2012. Man ser tydeligt det bundt af elektriske kabler der løber gennem en kabelbakterie. Enderne af de elektriske bundter er på billedet malet røde. Ingen ved endnu hvad kablerne er lavet af. (Foto: Mingdong Dong, Lars Peter-Nielsen og Jie Song)

Kabelbakterier, der på dette billede rent teknisk er malet blå, lever ved at sende en elektrisk strøm gennem cellerne. En sådan elektrisk levevis var fuldstændig ukendt før 2012. Man ser tydeligt det bundt af elektriske kabler der løber gennem en kabelbakterie. Enderne af de elektriske bundter er på billedet malet røde. Ingen ved endnu hvad kablerne er lavet af. (Foto: Mingdong Dong, Lars Peter-Nielsen og Jie Song) (Klik for større billede)

Det var i mudderprøver fra bunden af Aarhus Bugt at forskerne første gang nogensinde opdagede bakteriernes elektriske netværk. Her henter professor Lars Peter Nielsen (t.v.) og kollegaen lektor Nils Risgaard-Petersen nye prøver fra havbunden en vinterdag i lystbådehavnen i Aarhus. (Foto: Lars Kruse)

Det var i mudderprøver fra bunden af Aarhus Bugt at forskerne første gang nogensinde opdagede bakteriernes elektriske netværk. Her henter professor Lars Peter Nielsen (t.v.) og kollegaen lektor Nils Risgaard-Petersen nye prøver fra havbunden en vinterdag i lystbådehavnen i Aarhus. (Foto: Lars Kruse) (Klik for større billede)